Disse smukke lilla macarons er nemme at lave og smager fantastisk. Opskriften giver ca. 10 macarons.
Antal:
Ca. 10 stk
Ingredienser:
125 g hakkede mandler
200 g flormelis
3 æggehvider
2 spsk. sukker
½ tsk. fløde
En dråbe lilla frugtfarve
Sådan gør du:
Sørg for, at du har en sprøjtepose og en bageplade med smurt bagepapir, før du starter.
Blend de hakkede mandler og flormelis i en blender.
Pisk herefter de tre æggehvider i en skål, indtil det er en fast masse. Tilsæt 2 spsk. sukker og ½ tsk. fløde og pisk et minut eller to. Tilføj flormelis- og mandelblandingen sammen med en dråbe lilla frugtfarve. Sprøjt runde macarons på ca. 5 cm på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det stå i omkring en time. Bag herefter macarons ved 160 grader i 10-15 minutter.
Ingredienser til ganachen:
200 g lys chokolade
1 dl fløde
2 tsk. havsalt
Ufortyndet Ribena
Sådan gør du:
Hak chokoladen fint. Kog fløden i en gryde og hæld den derefter over den hakkede chokolade. Rør rundt, til massen er ensartet og tilsæt havsalt, og få dråber ufortyndet Ribena. Stil på køl et par timer og pisk den igennem med en elpisker, inden den hældes i en sprøjtepose med en rund tylle. Sprøjtes på macarons, der lægges sammen to og to.